Pædagogiske læreplaner

Status på det overordnede arbejde med læreplaner

Overordnet har vi en fælles ramme og retning for arbejdet med læreplaner i dagtilbuddet. Der arbejdes med to fælles temaer om året, og det er målet at alle seks læreplanstemaer inddrages i disse temaer, sådan at temaerne fungerer sammenhængende.

Som udgangspunkt arbejdes der udfra en fælles overordnet SMTTE, og derfra er det institutionerne som planlægger tiltag og evaluerer ift. den aktuelle kontekst i institutionen og i forhold til den aktuelle børnegruppe.

Der foregår i stigende grad videndeling på tværs af dagtilbuddets institutioner. Desuden ses i evalueringerne, at der i højere grad evalueres på de pædagogiske læringsmål i stedet for aktivitetsmål, som der kunne være en tendens til tidligere.

Endvidere opleves som dels tidsbesparende, dels inspirerende at have en overordnet SMTTE som et udgangspunkt for institutionens refleksioner ift. det aktuelle læringsmiljø.

Organiserede læringsgrupper.

Der har siden 2013 været fokus på at skabe målrettede organiserede læringsgrupper – hvor voksne tager ansvar for at sammensætte fællesskaber. Organiseringen af voksenstyrede aktiviteter i små grupper er nu implementeret og foregår systematisk i alle institutionerne.

Læring udvikles imidlertid ikke kun gennem bevidste og planlagte forløb, men foregår også uformelt og i forskellige friere sociale sammenhænge.

Vi er i gang med at organisere den pædagogiske praksis mod flere former for læringsmiljøer/læringsrum, og det er målet, at der fremadrettet arbejdes med et læringssyn, som rummer en differentiering af af de forskellige læringsrum.

  • Friere læringsprocesser med tilgængelige voksne

    Fokus på ”rum” til de friere lege- og læreprocesser - og med tilgængelige voksne

  • Friere læringsrum + trækplaster aktiviteter

    Fokus på målrettede læringsaktiviteter som tilbud og ”trækplaster – og hvor børn selv vælger fællesskaber

  • Hverdagens små læreprocesser

    Fokus på alle små og store hverdags-læreprocesser

Ift. det inkluderende læringsmiljø i dagtilbuddet er det målet at fremme alle børns alsidige trivsel, læring og udvikling.

Drenge i dagtilbuddet er overrepræsenteret i gruppen af børn med behov for særlig indsats, og det peger på at vi skal fokusere mere på læringsmiljøer for drenge.

Vi har derfor et særligt fokus på læringsmiljøer for drenge. Dette uddybes i afsnittet om børnemiljø.

Der er sket en ændring ift. i højere grad at anvende uderummet i organiseringen af arbejdet med læreplaner.

Der arbejdes p.t. på at skabe fordybelse og adgang til at børn kan eksperimentere i uderummet.

Et par af institutionerne har indrettet et ”Science hus” på legepladsen med adgang til eksperimenterende aktiviteter.

Der er ladcykler i alle institutionerne og de anvendes til at skabe læringsrum for en lille gruppe børn i naturen og i nærmiljøet, hvor mikroskoper og iPad anvendes i undersøgelser af naturfænomener sammen med børnene.

Den styrkede pædagogiske læreplan skal også medvirke til at understøtte dialogen med forældrene om børns læring og udvikling.

I Dagtilbud Nordvest har forældrerådene stået i spidsen for at understøtte læringsmiljøer og udeliv for børnene, og de 10 forældreråd har i løbet af 2017 bygget MUD KITCHEN til alle dagtilbuddets institutioner.

MUD KITCHENs fremmer barnets lyst til at eksperimentere og undersøge, og vi ved fra forskning at børn udvikler kompetencer via ritualer og systematiske gentagelser. Ligeledes ved vi at børn foretrækker at undersøge og lege med bestemte materialer udendørs, som jord, vand, sten, græs, grene, etc.

Når børn leger i et mudkitchen, opnår de ikke kun øvelse i voksenaktiviteter som f.eks at lave mad og dermed opnå oplevelsen af at mestre selvstændighed, de udvikler også evner indenfor science og kunst.

Børnene bruger deres forestillingsevne til at afprøve og undersøge ideer og observere årsag/virkning.

I samarbejde med dagtilbudsbestyrelsen har vi udarbejdet en E bog om sprogstimulering til forældre. Målet er at forældre får viden om hvordan de kan understøtte barnets sprogudvikling derhjemme.

I alle institutionerne er der oprettet forældrebiblioteker som bliver flittigt brugt. Vi sørger for at der er gode børnebøger i biblioteket og børnene er meget ivrige ift. at låne bøger med hjem.

Dagtilbuddets værdier

Dagtilbuddets grundlæggende vision og kerneopgave er at udvikle og skabe et læringsmiljø, hvor idealet er at alle børns trives, udvikles og lærer. For at understøtte og fremme visionen er målsætningen, at dagtilbuddets pædagogiske praksis udfoldes med forankring i dagtilbuddets tre bærende værdier:

Ressourcesyn, anerkendende relationer og inkluderende børnefællesskaber.

Værdier som veje eller guidelines til at realisere visionen

De bærende værdier skal ses i samspil med visionen på den måde, at de er veje eller praktiske guidelines til at realisere visionspunkterne. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste for disse samspilsformer, og det er dagtilbuddets mål, at visionen og de bærende værdier bliver de faglige fokuspunkter i den daglige planlægning af aktiviteter og vores løbende pædagogiske praksis.

Vi ønsker et læringsmiljø i vores institutioner, hvor visions- og værdipunkterne er omdrejningspunkter for vores faglige refleksioner og udvikling med det sigte, at de bliver så tydelige og genkendelige for andre, at de bliver vores kendetegn ind- og udadtil.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagtilbuddets pædagogiske principper i relation til de pædagogiske læreplaner

Med udgangspunkt i vores værdier, arbejder vi ud fra følgende pædagogiske principper:

Vores grundlæggende pædagogiske vision er, at vi vil skabe trygge relationer og et inkluderende børnefællesskab for alle børn i dagtilbuddet.

Det er grundlæggende vigtigt for barnets trivsel, udvikling og læring at barnet udvikler et godt selvværd. Et godt selvværd handler om kendskabet til sig selv, og om hvordan barnet kan indgå i relationer og fællesskaber med de voksne og andre børn.

Vi anvender ICDP metoden og de 8 samspilstemaer som pejlemærker i vores samvær med børnene.

Afhængigt af det enkelte barns forudsætninger vil der være forskel på, hvordan det enkelte barn konkret understøttes i sin læring inden for læringsmålene.

Det enkelte barn støttes ift. deltagelse i børnefællesskabet og i læringsaktiviteterne, bl.a.

ved at undersøge og understøtte barnets interesse, nysgerrighed og eksperimenteren, ved at stille undersøgende og opfølgende spørgsmål.

De voksne har fokus på, hvordan de bedst understøtter det enkelte barns evner og udviklingsmuligheder, og hvordan de inkluderer det enkelte barn i læringssituationen.

Gode læringsmiljøer kræver engagerede voksne og det er vores mål at;

Aktive deltagende voksne, som er tætte på og opmærksomme på børnefællesskaberne.

Læring via vejledt deltagelse – gensidighed og udveksling mellem barn og voksen. Vi arbejder bevidst med at dele børnegruppen op i mindre grupper.

Vi sætter grænser for barnet på en positiv måde, ved at lede det, og vise positive alternativer.

Vi arbejder med det fysiske børnemiljø, så vi skaber inspirerende og stimulerende lærings og legemiljøer, både ude og inde.

Vi arbejder for et læringsmiljø hvor alle er aktive og deltagende.

Vi har fokus på at børnene oplever, at der er plads og rum til leg og livsglæde.

Barnet får tilknyttet en kontakt person, som tager imod barnet og har ansvaret for at skabe en tryg relation til barnet.

Vi har en planlagt dagsrytme, så dagen er genkendelig og tryg for barnet.

Dagtilbuddets læringsforståelse

Læring forstås som tilegnelse af ny viden gennem en kreativ, legende, udfordrende og meningsfuld undersøgelsesproces i interaktion med andre mennesker.

Dagtilbuddets læringsforståelse bygger på en forståelse af, at barnet tilegner sig og konstruerer nye kundskaber, færdigheder og handlemåder i aktivt samspil med andre. Her udgør barnets tilknytning og trivsel grundlaget for, at barnet kan få udbytte af de lege- og læringsforløb, barnet indgår i.

Vi ser det som vores opgave at skabe et dynamisk læringsmiljø, som opstår i et samspil mellem det enkelte barn, børnegruppen, det pædagogiske personale og det pædagogiske indhold.

Når pædagoger skaber rammerne for børns læreprocesser, gør de det baseret på en viden om, hvilke aktiviteter, lege og samværsformer, der passer til børnenes og alder og deres fysiske og psykiske udvikling.

Pædagoger har betydning for, hvad børn har mulighed for at lære, og hvordan børnene bearbejder det lærte. Det betyder, at pædagoger ikke alene har opmærksomhed på, hvad der læres på det formelle plan, men også på hvilken læring, der ligger i institutionens kultur, strukturer, regler, samværsformer og om den er ønskværdig.

Pædagoger støtter børnene og skaber rum og rammer for deres læreprocesser ved:

  • at etablere trygge og udfordrende rammer for børns udfoldelsesmuligheder.
  • at planlægge og sætte forskelligartede aktiviteter i gang.
  • at støtte børn i at indgå i forskellige aktiviteter og gøremål i hverdagen.
  • at børn kan etablere deres egne lærings- og udviklingsrum, med plads til udvikling af egen legekultur, venskaber, fællesskaber eller gruppedannelser.

Børnenes læreprocesser:

Legen og den legende, nysgerrige tilgang er udgangspunktet for de processer, som børn indgår i, og som vi har ansvaret for at skabe rammer for. Læring sker således i en vekslen mellem børneinitierede og spontane lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer.

Vi iagttager børnenes lege indhold og anvender det som pejlemærke for planlægningen af læringsaktiviteter, samtidig med at der tages højde for børns mange forskellige veje til læring.

Børnemiljøet

Læringsrum:

Pædagoger har forskellige roller i de pædagogiske processer. Pædagogen kan være den, der styrer aktiviteten, den der støtter og vejleder, eller vælger at træde tilbage og overlade det til barnets eller gruppens eget initiativ. Rollen pædagogen påtager sig afhænger af, hvad målet i den konkrete situation er, og hvilke betingelser pædagogen har for at udføre sit arbejde. Ofte er rollerne integrerede processer. Pædagogen har en intention, sætter en aktivitet i gang, børnene engageres og overtager, men lidt efter får de måske behov for støtte. Processer som disse kræver evne til omskiftelighed og vedholdenhed i forhold til de læringsmål, der sættes for den pædagogiske praksis, og de ønsker og behov fra børnene, som kan opstå midt i et pædagogisk forløb.

Læringsmiljø:

Gode læringsmiljøer af er bygget på forskellige kvalitetsfaktorer såsom processuel, strukturel og didaktisk kvalitet.

Børns læring og udvikling sker hele dagen og er en vekslen mellem børneinitierede lege og voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som frokosten, garderobe og overgangene.

En forudsætning for at skabe et solidt læringsmiljø er pædagogisk didaktiske overvejelser om, hvad der understøtter børnegruppens kropslige, sociale emotionelle og kognitive læring og udvikling.

At skabe gode pædagogiske læringsmiljøer for børn er samtidig at tage et professionelt ansvar for, hvordan børnene trives, lærer og udvikles gennem deres tid i dagtilbud.

Den pædagogiske læreplan er først og fremmest et redskab til at skabe gode pædagogiske læringsmiljøer, og de brede pædagogiske læringsmål muliggøres alene gennem læringsmiljøets kvalitet.

Vores mål er:

  • At læringsmiljøet i højere grad understøtter den pædagogiske vision og det pædagogiske grundsyn.

  • At færre børn befinder sig i udsatte positioner på grund af mangelfulde lærings- og udviklingsmiljøer.

  • At læringsmiljøet i højere grad støtter børns motivation, inspiration og medinddragelse

  • At børn får øget mulighed for at udvikle sig i forhold til forskellige og differentierede læringsmiljøer, bl.a. rum i rummet

  • At gå fra individperspektiv til fokus på udvikling i fællesskaber

  • At sætte fokus på børns muligheder for at deltage i læreprocesser i fællesskaber

  • En beskrivelse og definition af læringsrum/læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i daglig praksis.

  • En gennemgang af daglig praksis med læringsrum og læring gennem hele dagen

  • Et skifte fra læring som tilpasningsproces til læring som positiv tilegnelsesproces.

Vi er desuden optaget af at udvikle et børnemiljø/læringsmiljø som i højere grad tilgodeser drenge.

Drenge er overrepræsenteret i gruppen af børn med behov for særlig indsats og det peger i retning af at der med fordel kan fokuseres mere på læringsmiljøer for drenge.

Vores fokusområder er at skabe et børnemiljø med:

  • Mere krop, bevægelse og konkurrence

  • Flere udendørs aktiviteter

  • Færre aktiviteter v. borde.

  • Legetøj som afspejler børnegruppens aktuelle sammensætning og interesser

  • Dyrke drenges særlige interesser, ture, temauger og udendørs aktiviteter. 

Der skal fortsat arbejdes med det fysiske børnemiljø:

Blandt andet:

  • At legetøjet i højere grad afspejler legemiljø ift. den aktuelle børnegruppe.

  • At legetøj er tilgængeligt i børnehøjde. At en del legetøj ikke er i børnehøjde, så børn skal have hjælp fra voksne.

  • At rummene er indbydende, inspirerende og æstetisk

  • At rummene er overskuelige og tydelige for børnene

  • At borde fylder meget, og lægger beslag på en stor del af kvadratmetrene.

  • At voksne mere eller mindre bevidst signaler, at lege og aktiviteter foregår ved borde og at det er hæmmende for børnenes bevægelsesfrihed.

Børn med særlige behov

Gode læringsmiljøer er af stor betydning for alle børn – og særligt børn i udsatte positioner.

Det er vores ansvar at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn er deltagende i børnefællesskabet.

De pædagogiske læringsmål skal være relevante for alle børn uanset baggrund, sprog og kultur.

Den pædagogiske praksis i Dagtilbud Nordvest er at vi organiserer læringsmiljøer og børnefælleskaber hvor alle børn er deltagende i fællesskabet.

At understøtte læring hos børn i udsatte positioner handler ikke om at trække et enkelt barn ud af det børnefællesskab for at lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet. Det handler om, at børnene deltager i børnefællesskabet på deres præmisser.

Desuden understøttes børnene via:

  • Der udarbejdes handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser.

  • Der tilrettelægge pædagogiske forløb i mindre grupper som gennemføres på differentieret niveau og ift. den aktuelle kontekst og den aktuelle børnegruppe.

  • Der arbejdes med ICDP vejledning og videofeedback, som kan medvirke til at fremme positivt samspil mellem barnet, de andre børn og de voksne.

  • Vi inddrager altid forældrenes ressourcer ift. at

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Institutionerne arbejder derfor med barnets bog  og anvender den som en positiv redefinering af børn i udsatte positioner.

  1. Barnets opfattelse af sig selv.

  2. Børns/voksnes opfattelse af barnet

  3. Forældrenes opfattelse af barnet

  4. Barnets opfattelse af institutionen

 

 

 

 

Dokumentation og evaluering

Der er senest arbejdet med temaerne Eventyr samt Ild,vand, luft og jord. Ift. begge temaer er der arbejdet med alle læreplanstemaerne.

Eventyr

 

Processuelle mål

Læringsmål

S

Der arbejdes med temaet Ønskelandet i hele 2017 med særligt fokus på børns drømme og ønsker for fremtiden.

 

Fra januar til og med juni arbejder vi i Dagtilbud Nordvest temaet

 

 

 

 

 

 

 

Aarhus er europæisk kulturby hovedstad i 2017, hvilket smitter af på hele Randers kommune.

I Dagtilbud Nordvest kommer dette til udtryk ved, at vi i hele 2017 arbejder med det overordnede tema Ønskelandet og børns drømme og ønsker for fremtiden.

I første halvdel af året arbejder vi med ”Eventyr”. I forbindelse med den reviderede master i læreplaner skal alle læreplanstemaerne bringes i spil under hele forløbet.

Temaet skal implementeres i alle sammenhænge i løbet af dagen, og der arbejdes fortsat dagligt med sproglig stimulation under samlingen, i læringsgrupperne, aktiviteter på legepladsen, dialogisk læsning i mindre grupper m.m.

Det har afgørende betydning, at vi i Dagtilbud Nordvest etablerer et sprogrigt læringsmiljø, som kendetegnes ved betydningsfulde relationer, hvor dialogen, et varieret og nuanceret sprog samt en god tone vægtes højt.

Faste ugentlige eventyrtimer og lege med børnene er et pædagogisk værktøj, der tilgodeser det enkelte barns udvikling. Det er vigtigt, at vi tilgodeser børnenes følelsesliv, kreativitet og behov for at bruge fantasien og anvende billedsprog.

 

M

Alle børn skal kunne deltage ud fra børnenes individuelle udviklingsniveau.  

Der vil være fokus på processen i arbejdet med eventyrene.

Der skabes rum til fordybelse, og der ligges vægt på barnets eget udtryk.

 

Fokus vil være på, at der arbejdes med eventyr, for, med og af børnene igennem hele forløbet.

 

Det enkelte barn skal som minimum præsenteres for tre forskellige eventyr.

Børnene skal have kendskab til karakteristiske eventyrtræk, herunder helte og heltinder, mod, prøvelser, tal, ”Der var engang”, hjem-ude-hjem opbygning, ”De levede lykkeligt til deres dages ende”, moralen, magien osv.

Børnenes lyst til at fortælle og skabe fortællinger skal øges, og alle børn skal være med til at lave sine egne bøger ud fra barnets egne drømme og ønsker for fremtiden.

Alle børn skal stifte bekendtskab med og afprøve forskellige kulturelle og kreative udtryksformer, herunder tegne, male, klippe og klistre, synge, fortælle, spille teater mm.

T

Børnene leger eventyrene på eget initiativ og inddrager roller, sange, rekvisitter mv.

 

 

 

 

 

Børnene præsenteres i forbindelse med dialogisk læsning for forskellige eksisterende eventyr.

Børnenes egne fortællinger inddrages i tilblivelsen af et eller flere eventyr.

Der arbejdes med at inddrage musik og kreative udtryksformer.

Der laves pixi- og maxibøger med børnenes egne fortællinger og eventyr.

Der kan fx laves stangdukker, rekvisitter og/eller masker til teater, teaterforestillinger mv.

Forældre indbydes til teater og/eller fernisering i juni ifm. sommerfester.

T

Børnene leger eventyrene på eget initiativ og inddrager roller, sange, rekvisitter mv.

 

 

Børnene retter den voksne, når der læses/fortælles forkert bevidst.

Børnene kan huske fokusordene og bruger dem.

Børnene inddrager eventyrkarakteristika i dagligdagen.

Børnene snakker og fortæller eventyr spontant.

E

Hvordan lykkedes det, at få alle børn med i aktiviteterne?

 

Hvad fungerede godt?

 

Hvordan måtte du/I justere jer undervejs?

 

Hvor tæt er du/I kommet på at opfylde målet? (en vurdering)

 

Hvordan kan du/I tage næste skridt, eller kan det gøres anderledes næste gang/fremover?

 

 

Evaluering Børnehuset Gassum:

Børnenes ordforråd er blevet større, det kan vi høre til dagligt i deres lege, de leger og anvender eventyrsprog. Børnene har alle været en stor del af fællesskabet, alle børn har selv været med til at skrive handlingen, vælge deres rolle, lavet dragter, remedier og kulisser. Børnene har styr på at et eventyr starter med: Der var engang. Og slutter med at: De levede lykkeligt til deres dages ende. Børnene har styr på at et eventyr har magiske tal, bl.a. 3.

Børnene har fået kendskab til hvilke figurer der kan indgå i et eventyr og at det kun er fantasien der sætter grænsen. De har styr på det gode og det onde.

Vi har filmet eventyret til vores sommerfest hvor børnene opførte eventyret for familien. Herefter fik børnene æren af at se det på storskærm vedhjælp af projekter. Kognition: Børnene er blevet gode til at indtage forskellige roller i lege. De er blevet gode til at forhandle og samarbejde om rollerne. Børnene kan acceptere den rolle de får, og det den rolle kan.

Vi har lavet børneinterviews der viste at børnene har kendskab til de forskellige eventyr, eventyrtræk og eventyrroller. Børneinterviewene viste at børnene har styr på hvordan de selv kan lave et eventyr: det skal digtes, finde på roller, lave sange, lave kulisser og lave kostumer. Vi har lavet spørgeskema til forældrene, hvor forældrene giver udtryk for at det har været tydeligt at vi har arbejdet med eventyr.

 

Ild, vand jord og luft

 

Processuelle mål

Læringsmål

S

 

 

 

Fra august til og med november arbejder vi i Dagtilbud Nordvest med Ild, vand jord og luft

Århus er europæisk kulturby hovedstad 2017, hvilket smitter af på hele Randers

kommune. I Dagtilbud Nordvest kommer dette til udtryk ved, at vi i hele 2017

arbejder med det overordnede tema Ønskelandet og børns drømme og ønsker

for fremtiden.

I sidste halvdel af året arbejder vi med de 4 elementer ild, luft, vand og jord.

I forbindelse med den reviderede master i læreplaner skal alle læreplanstemaerne

bringes i spil under hele forløbet.

Temaet skal implementeres i alle sammenhænge i løbet af dagen, og der

arbejdes fortsat dagligt med sproglig stimulation under samlingen, i

læringsgrupperne, aktiviteter på legepladsen, dialogisk læsning i mindre

grupper m.m.

Det har afgørende betydning, at vi i Dagtilbud Nordvest etablerer et

sprogrigt læringsmiljø, som kendetegnes ved betydningsfulde relationer, hvor

dialogen, et varieret og nuanceret sprog samt en god tone vægtes højt.

Udgangspunktet for at forstå verden omkring sig er også at forstå de ting, der

sker i naturen i løbet af året. I sidste halvdel af året er det oplagt at lege og

eksperimentere med nogle af de fænomener, der hører denne tid af året til

fx: frugt ift. høsten, blæsten, regnen, temperaturen der falder m.m.

Børn lærer ikke af sig selv om natur og naturfænomener ved at være i naturen.

Læring og udvikling forudsætter klare pædagogiske mål og et særligt fokus på

at understøtte børns nysgerrighed og lyst til at eksperimentere i naturen.

 

   MÅL

Allebørn skal kunne deltage ud fra børnenes individuelle udviklingsniveau.

 

Der vil være fokus på processen i arbejdet med de fire elementer.

 

Der skabes rum til fordybelse, og der ligges vægt på at øge børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at eksperimentere i naturen.

 

Fokus vil være på de oplevelser som børnene får og at børnenes sanser stimuleres gennem legen med de fire elementer.

Børnene skal have kendskab til de forskellige årstider.

 

Børnene skal præsenteres for, opleve og eksperimentere med de fire elementers

egenskaber f.eks.:

-        Hvad kan man bruge jord til? (Plante og dyrke, formuldning, hvad er

opskriften på den perfekte mudder?)

-        Vands egenskaber (grundvand, rensning, undren omkring

vand/massefylde/vægt/synke/flyde).

-        Luft (vind og vejr, temperatur, blæst, årstider).

-        Ild (hvor varm er ild og hvad bruger vi ilden til?).

 

Børnene skal lære at have respekt for de fire elementer og for naturen generelt.

 

Børnenes lyst til at eksperimentere, undersøge og udforske skal øges og alle børn

skal dagligt have stimulerende oplevelser i uderummet.

   TEGN

 

 

Børnene inddrager på eget initiativ elementerne i deres leg.

 

Børnene opfordrer og spørger ind til leg med de fire elementer.

 

Børnenes evne til at samarbejde forbedres og de bliver i stand til på egen hånd at løse forskellige opgaver/udfordringer.

F.eks.

Børnene kan huske fokusordene og bruger dem.

Børnene fortæller om den viden, de har fået til de andre børn, pædagoger

og/eller forældre.

Børnene anvender bøger til at finde information og søger svar på forskellige

spørgsmål.

 

 

TILTAG

 

 

De fire elementer implementeres på legepladsen i den daglige pædagogiske praksis og vil være en del af legen med børnene.

 

Der oprettes en mappe til fælles vidensdeling i dagtilbuddet, så vi kan inspirere og lære af hinanden.

Der arbejdes videre med eksperimenter fra SMOL forløb i 2016.

Der laves temakasser til alle fire elementer.

Den digitale rygsæk og ladcyklerne anvendes og medtænkes i de planlagte

Der etableres ”mud kitchens” på legepladserne.

Der laves bålmad sammen med børnene.

Uderummet medtænkes i alle dagens aktiviteter herunder samling,

læringsgrupper, spisning mm.

 

 

EVALUERING

 

Hvordan lykkedes det, at få alle børn med i aktiviteterne?

 

Hvad fungerede godt?

 

Hvordan måtte du/I justere jer undervejs?

 

Hvor tæt er du/I kommet på at opfylde målet? (en vurdering)

 

Hvordan kan du/I tage næste skridt, eller kan det gøres anderledes næste gang/fremover?

Børnehuset Hørhaven:

Eget engagement i forhold til science/ forsøg har været ”let”.

Det oplevedes spændende både for børn og voksne - ikke at være sikker

på udfald/succes, det har været stimulerende både for børn og voksne

med den undrende og nysgerrige tilgang til såvel aktivitet som proces.

Læring over hele dagen for de fire elementer har været gennemgående,

der er tilbud om mange aktiviteter relateret til de fire elementer.

Forældreinddragelse har været prioriteret, udover Tabulex (incl. QR-koder):

ugeplaner og foto er der i sommers opført skuespil: vuggestuerne live og

børnehavebørnene på ”storskærm”. I sidste halve år har f.eks. børnene haft en

kuffert (4 forskellige stk.) med hjem, som børnene sammen med deres forældre

har været i dialog om: de fire elementer Jord, ild, luft og vand. Dette tiltag opleves

succesfuldt. QR-koderne er anvendt i nyhedsbreve, sange, bøger m.m..

Børnenes ordforråd er blevet udvidet. Forældre har været positivt

forundret over deres børns ordkendskab f.eks. til ordet: formulde.

Dokumentation og evaluering

Vi arbejder med vores lærerplansaktiviteter som planlagte forløb i mindre grupper, på stuerne og

i hverdagsrutiner. Sidstnævnte er fokus for det kommende arbejde med læreplanerne, idet der skal arbejdes mere bevidst med læring i hverdagsrutiner.

Ligeledes skal der arbejdes mere fokuseret og bevidst ift. vekselvirkning mellem barne- og vokseninitierede aktiviteter.

Vi reflekterer hele tiden over vores praksis med udvikling for øje.

Dette fordrer, at vi hele tiden justerer vores praksis i forhold til den aktuelle børnegruppe.

Der sker løbende evaluering og sparring på temamøder og stuemøder, hvor den pædagogiske leder ofte deltager ifm. feedback og sparring.

Vi lægger vægt på evaluering via børneinterview for at få viden om børnene har kunnet omsætte/bearbejde ny viden og med henblik på at justere læreplanerne og læringsmiljøet ift. børnegruppens interesser, og hvad de p.t er optaget af.

Der bliver dagligt anvendt billeddokumentation på Tabulex, ligesom der ofte lægges små videoklip på iPads som børn og forældre kan se sammen.

Forældrene inddrages på forskellig vis; hjemmelavede bøger, kufferter med indhold som relaterer sig til læreplanerne hjemmelavede børnebøger, scienceforsøg på forældremøder etc.

Det har været en stor succes at inddrage forældreråd/øvrige forældre i indretning af læringsmiljøer i uderummet. Det har medvirket til at læringsmiljøer får konkret betydning.

Der evalueres efter hvert tema og det kan ses at evalueringerne i højere grad evalueres på de pædagogiske læringsmål i stedet for aktivitetsmål, som der kunne være en tendens til tidligere.

Dette kan dog sagtens forfines og tydeliggøres endnu mere i institutionernes evalueringer.