Om Stjernehuset

Velkommen til Stjernehuset

Beliggenhed
Stjernehuset er en institution under Dagtilbud Nordvest. Afdelingen er en kommunal institution og beliggende i den nordvestlige del af Randers.
Vi ligger i et villakvarter i udkanten af Helsted. Tæt på både motorvejen og Randers midtby. Bussen holder lige uden for døren. 10 minutters kørsel i bil til midtbyen og kun fem minutters kørsel til motorvejen. (til/ frakørsel Randers Nord).

Stjernehuset er en kommunal institution, der blev taget i brug i februar 1996.
I august 2000 fik vi en udegruppe. Den kaldes STJERNESKUDDET og er beliggende på Oust Møllevej 19.
I Stjernehuset har vi 13 vuggestuebørn og 69 børnehavebørn, hvoraf de ca. 23 dagligt opholder sig i Stjerneskuddet.
Vuggestuebørnene har automatisk ret til en plads i børnehaven, når de fylder 3 år, eller når det umiddelbart deromkring skønnes, at barnet er modent dertil.

Stjernehuset er bygget miljøvenligt med bl.a. solvarmeanlæg, automatisk ventilation, lysfølere, der gør, at lyset ikke står unødig tændt, samt en legeplads, hvor legeredskaberne er behandlet med linolie og et minimum af maling.

Vi forsøger også at lære børnene at spare på ressourcerne og tænke sig om, når der vaskes hænder, så vandet ikke løber unødigt, genbruge tegnepapir og udnytte rester af næsten alt materiale, ligesom vi skal behandle naturen ordentlig.

Du kan læse mere om os her på siden, og i vores Forældrepjece Stjernehuset