Læringsrum ude og inde

Børnehaven er indrettet i en tidligere mandskabsbygning tilhørende Fussingø statsskovdistrikt og vi har Fussingø Slot som nærmeste nabo.

Vi råder over ca. 300 m2. velindrettede lokaler i to plan. Vi har desuden råderet over naturskolens faciliteter og den tidligere kostald, der p.t. huser vores kaniner, grejrum, snitte – og træværksted m.m.

Den tidligere garage er blevet indrettet til atelier/ værksted hvor en lille gruppe børn og en voksen kan arbejde med kreative udtryksformer. Det er også her fund fra skov eller mark kan underøges og forarbejdes.

Til børnehaven hører en dejlig legeplads med gyngeområder, sandkasse, legehuse, rutschebane,bålplads,blomster/køkkenhave og muligheder for at cykle, spille bold m.m.